Direktør Ussing så de om morgenen og om aftenen. Ved fyraften kom han for at kontrollere, at der ikke var nogen, der gik før tiden. Det var en mand, man skulle tage hatten af for, så den sad altid i baglommen på Erik Christensen, så han var klar til at tage den af for direktøren.

Der blev også lavet lim i Erik Christensens tid, men ikke i Ole Madsens tid. Det lukkede før destruktionen. Limen var nogle små 3-4 mm store firkanter, som kunne blandes op med vand og blive til lim – sådan lidt tapetklisteragtigt. Blaakilde brugte dem bl.a. selv til at sætte etiketter på sække.

Svend Bang blev på et tidspunkt valgt til tillidsmand, og det var Ole Madsens far lidt spændt på. Oles far fortalte, at han en gang kom ind og sagde: "De andre siger, jeg skal sige… Det er ikke mig, der mener sådan, men de siger, jeg skal sige…" Det var der ikke meget tillidsmand over. Erik Christensen var altid med i Aalborg, når der skulle forhandles løn, og så kunne han gå og tale med Echardt om det dagen efter, hvis der var noget, de havde glemt at få med. Det kunne han ikke med den gamle, Ussing, han talte ikke med folk.

Aslev Bang var tillidsmand for dem, der arbejdede inde i fabrikken i Ussings tid.

Lørdag formiddag kørte de ud til de små slagtere i Århus og hentede slagteraffald. Erik Christensen var tit med på disse ture. Det var sammen med Preben Hosbond, som var en værre sprællemand. De startede kl. 4 om morgenen. Der var tipskupon om pigernes udseende, var hun en otter, tier eller tolver?

Den gang sidst i tresserne kørte sporvognene endnu.